Ikke-permanent filler

Ikke permanent filler
ikke permanent filler

Filler er en særdeles effektiv behandling af rynker. Filler (vævsfiller) kan desuden anvendes ved vævstab og til ændring af ansigtets kontur som f.eks: Større læber og fyldige kindben

Hvad er filler?

Ikke permanent filler findes i mange udgaver og er produceret af flere fabrikanter. Juvederm, Restylane, Belotero og Teosyal er eksempler på godkendte fillere produceret af anerkendte producenter. 

Filler er en klar gelé hovedsageligt bestående af hyaluronsyre, der forekommer naturligt i huden, hvor den tilfører næring og giver fylde.

Ikke permanent filler betyder at filleren med tiden nedbrydes af hudens egne enzymer. Desuden kan ikke permanente fillers opløses med samme enzymer, der injiceres direkte i den anlagte filler (Hyaluronidase). Filleren kan derfor opløses over timer til dage hvis der skulle opstå problemer så som uhensigtsmæssig placering, intolerence overfor indholdstoffet eller ved infektion. Ved okklusion af en blodåre kan opløsningen foretages hurtigt ved at injicere Hyaluronidase i store doser.

Filler - Naturlig fyldighed

Koncentrationen af hyaluronsyre bidrager også til den naturlige fyldighed og den bløde fornemmelse, som en behandling med de nye fillere giver.

Større læber & behandling af rynker

Afhængig af fillerens fysiske egenskaber kan de anvendes til forskellige indikationer.

Tyk formstabil filler:
  • Kindbensfylde
  • Kæbelinje
  • Hage
Mindre tyk filler:
  • Temporalregionen (tindingen)
  • Næsen
  • Nasolabial fugen (fugen fra næsefløj til mundvig)
  • Sure mundvige og marionettelinjer
  • Læbeforstørrelse (her anvendes ofte en lidt blødere filler)
Tynd filler:
  • Overfladiske rynker omkring munden
  • Overfladiske rynker ved øjnene
  • Rynker i panden og mellem brynene
  • Tear through (tåretrug/tårekanal)

Slutteligt er der en særlig gruppe af fillere, kaldet Skinboosters og biostimulatorer (Profhilo / Ejal40). De bidrager typisk til at forbedre hudens struktur og overfladiske rynker. De virker desuden opstrammende ved at stimulere hudens egen produktion af kollagen og elastin.

Læs om Profhilo

Links